-
Ørsted har katastrofedag på børsen efter nedskrivninger
المصدر: BDK Finans / 01 نوفمبر 2023 12:15:16 America/New_York
Energiselskabet Ørsted er faldet med 25,7 procent ved børsluk onsdag efter milliardnedskrivninger i USA. Det er ifølge erhvervsmediet Marketwire selskabets værste børsdag nogensinde. Det voldsomme fald kommer, efter at selskabet, hvis største ejer er den danske stat, har meddelt, at det nedskriver sine amerikanske aktiviteter med 28,4 milliarder kroner. Årsagen er, at stigende priser og høje renter har gjort det langt dyrere at opføre vindmølleparkerne Ocean Wind 1 og 2, end Ørsted forventede, da kontrakterne blev indgået. Derfor blev det besluttet at opgive opførelsen af de to parker. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker, bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg samt anlæg til produktion af vedvarende brint og grønne brændstoffer. Ørsted hed tidligere Dong Energy, men skiftede navn i 2017. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/oersted-har-katastrofedag-paa-boersen-efter-nedskrivninger